
ET AKTIVT KULTUR-, FRITIDS- OG IDRÆTSLIV
• Jeg elsker foreningslivet, som har fyldt meget i mit liv. Jeg vil arbejde for, at vi i byrådet understøtter, at flest mulige er en del af kommunens foreningsliv
• Foreninger og frivillige der selv viser initiativ, skal møde opbakning og have mulighed for økonomisk støtte fra kommunen
• Ambitionerne om at være landets Outdoorhovedstad skal videreudvikles
VORES BØRN ER DET VIGTIGSTE
• Jeg vil arbejde for at de nødvendige institutionspladser sikres, ved at der afsættes tilstrækkelige penge til området
• Naturen skal fylde en stor del af hverdagen i vores institutioner. Det er mit håb, at vi kan have mere end de nuværende to naturbusser til rådighed for vores daginstitutioner
• Jeg ønsker at der skal være plads til selvbestemmelse hos både institutioner og forældre. Det vil jeg gerne invitere til dialog og involvering omkring
ATTRAKTIVE BY- OG LOKALSAMFUND
• Jeg vil arbejde for, at det skal være attraktivt at bosætte sig i kommunen, uanset hvor man vælger at gøre det
• Jeg vil understøtte det lokale liv og engagement bl.a. gennem opbakning til lokale projekter, der er med til at skabe udvikling
• Min ambition er, at der i alle bysamfund i kommunen skal være et rimeligt udbud af byggegrunde, som enten er private eller kommunale
FORNUFT HÆNGER SAMMEN MED KLIMA OG MILJØ
• Jeg går ind for sund fornuft, og ikke symbolpolitik, som fx kommunalt indkøb og udlån af elcykler. Det giver mere mening, at vi skaber bedre forhold for at anvende cyklen som transportmiddel
• Vores største klimaudfordring i Silkeborg Kommune er Gudenåen og de store oversvømmelser. Jeg vil være med til at få denne problematik løst – og vi skal være parate til at afsøge alle muligheder, for at finde en løsning
• Jeg er positiv over for energitiltag og investeringer, der har en reel effekt, som at vi fx hvert år investerer i at forbedre vores kommunale ejendomme
FRIHED OG PRIVATISERING
• Min ambition er, at der skal være flere private- og friplejehjemspladser. De har et fantastisk tilbud til de ældre og de kan aflaste presset på de kommunale pladser
• Jeg vil arbejde i en retning, hvor vi i højere grad bruger private aktører til opgaveløsninger – og gennem et rimeligt tilsyn sikrer, at kvaliteten er i top
• Kommunen skal turde ”give slip” på skoler og andre institutioner. Jeg ønsker mindre central styring og mere frihed til den enkelte skole